Alle børn i alderen 0 – 5 år tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser. Fra 6 års-alderen foretages de forebyggende helbredsundersøgelser af skolesundhedsplejersken. Alle børn og unge tilbydes vaccination mod en række sygdomme.
Det er frivilligt, om man vil lade sit barn undersøge og vaccinere. Begge dele er gratis. Det er imidlertid meget vigtigt for jeres barns sundhed, at I tager imod tilbuddet om forebyggende helbredsundersøgelser og at vaccinationsprogrammet følges.
Lægen kan fortælle jer mere om, hvorfor jeres barn bør vaccineres.
Se flere oplysninger ved Statens Seruminstitut, hvor I også kan læse om børnevaccinernes effektivitet og sikkerhed.
Alder | Børneus. | Vaccination |
5 uger | ja | Ingen vaccination |
3 måneder | nej | Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio, Hæmophilus influenzae B, Pneumokok |
5 måneder | ja | Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio, Hæmophilus influenzae B, Pneumokok |
12 måneder | ja | Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio, Hæmophilus influenzae B, Pneumokok |
15 måneder | nej | MFR 1 (Mæslinger, Fåresyge, Røde hunde) |
2 år | ja | Ingen vaccination |
3 år | ja | Ingen vaccination |
4 år | ja | MFR 2 (Mæslinge, Fåresyge, Røde hunde) |
5 år | ja | Di-Te-Kig-Pol revaccination (Difteri, Tetanus, Kighoste, Polio) |
12 år | nej | HPV 1, HPV 2 og (Human Papilloma Virus) |